søndag den 16. december 2012

Christines julekalender

Hvor er jeg altså bare heldig.
Nu har jeg allerede vundet to gange, og det er ikke slut endnu.
følg med her:

fredag den 26. oktober 2012

Flere scraps

To bestillingsopgaver og et par fødselsdage. Det var anledningen (og undskyldningen for) til at producere nogle kort.




søndag den 7. oktober 2012

London er et eldorado for scrappere


Fire fantastiske dage i London er ovre.
Byen er skøn og har rigtig meget at byde på.

Blandt meget andet godt besøgte jeg stempelbutikken Rubber Stamps - se selv, man tror det er løgn - men det er det ikke :)



fredag den 14. september 2012

Kort - til glæde og gavn

I flere år har jeg klippet figurer ud af diverse blade og magasiner. Jeg har købt 'gamle' påklædningsdukkeark, gemt flot indpakningspapir og dittobånd. Belemret venner og familie med nasseri af gamle billedlotterier, familiefotos, mormors gamle mellemværk og lignende.

Alt er nu organiseret forholdsvis fint, og jeg er gået i gang. Faktisk har jeg svært ved at holde op igen - det giver mig så meget at producere. Det er faktisk det vigtigste. Det luner selvfølgelig, at min far blev glad for sit fødselsdagskort.

Jeg fandt blandt andet min farfars gamle kørekortsbillede. Også min fasters gamle 'fødselsdagsbog' blev der klippet i.

Jeg uploader lige et par stykker mere, som er blevet kreeret indenfor de sidste par uger.

Dette var en bryllupshilsen til Louise og Frederik:


Og endelig 'bare' et efterårskort:

Her har jeg brugt noget fra Christine Clemmensens lykkeposer.
Blandt andet de fine gule prismer i øverste venstre hjørne. Kageservietten, som sammen med båndet har ligget i te nogle timer. Billetten og den flotte tekande er også små skatte, der var i nogle af lykkeposerne.
Christines logo og ditto fra butikken Cinnober er tyvstjålet - alt sammen i bedste mening :)

Kortet er også et eksempel på, at alt faktisk kan bruges. Sammen med lykkeposerne sendte Christine mig 'lidt ekstra guf'. Det var pakket fint ind i gult silkepapir og forsynet med pink tape.
Både silkepapir og tape blev limet ovenpå kortet, efter det var blevet stemplet og udvisket med tørfarve.

Stempler er uundværlige når du vil scrappe


Al begyndelse er jo svær - og dyr!

Jeg har samlet materiale til scraps siden julen 2009, hvor min søde datter, Katrine, gav mig bogen Scraps - et kursus i små mirakler. Bogen er desværre udsolgt fra forlaget, men jeg har fundet den ene af forfatternes, Christine Clemmensen, blog. Du kan se den her.

Købte gummistempler er fantastiske. Jeg har på det seneste investeret en lille formue, og min beholdning stiger støt. Det er dog billigt og nemt at udvide sortimentet med hjemmelavede stempler. Da jeg mangler nogle linoleumsknive, har jeg anvendt et total primitivt værktøj, men men de er blevet brugbare :)

mandag den 27. august 2012

Scrap dig til større livsglæde


Min gode ven og nabo bliver 60 år i morgen.

Jeg har lavet et fødselsdagskort til ham. Du kan se forsiden her:



Jeg er meget inspireret af grafiker Christine Clemmensen. Hun er medforfatter på bogen - Scraps, et kursus i små mirakler. Følg med i Christines blog her.

Hun har lavet en video, der beskriver et scrap trin-for-trin. Du kan se den her.

lørdag den 14. august 2010

Berlin er altså fantastisk

Jeg har netop været 4 dage i Berlin. Det er en fantastisk by, som jeg gerne besøger igen.

Denne gang oplevede jeg byen sammen med Henning og mine forældre. Vi så både byen fra de berømte seightseeing-busser og fra en pragtfuld kanalrundfart på ikke mindre end 5 timer.

Häckisher Höfe
Der var også tid til et dejligt gensyn med Häckisher Höfe. Her er altså alt, hvad hjertet begærer.
Det er også et område, hvor priserne er helt i top; men jeg fandt da nogle knager, som jeg ikke købte, men det skulle jeg sgu have gjort!
Måske er de der stadig, når jeg kommer næste gang - hvem ved?

Det er rigtig sjovt at besøge butikken, hvor de har ALT i 'de grønne og røde mænd'. Det er jo ikke fordi, jeg vil have noget af det med hjem, men det er altså utroligt hvilken fantasi, der lægges for dagen.
Man kan få både tasker, drikkedunke, spillekort, puslespil ......... jeg kunne blive ved - det sælger, hvis blot der er en grøn gående mand eller en rød stående mand på!

Neukölln
Neukölln er et uudforsket området for mig. Her boede vi i en skøn lejlighed, som vi havde lejet af noget familie.
Området har rigtig meget at byde på, så der er lige noget planlægningsarbejde, inden vi kommer næste gang.