lørdag den 14. august 2010

Berlin er altså fantastisk

Jeg har netop været 4 dage i Berlin. Det er en fantastisk by, som jeg gerne besøger igen.

Denne gang oplevede jeg byen sammen med Henning og mine forældre. Vi så både byen fra de berømte seightseeing-busser og fra en pragtfuld kanalrundfart på ikke mindre end 5 timer.

Häckisher Höfe
Der var også tid til et dejligt gensyn med Häckisher Höfe. Her er altså alt, hvad hjertet begærer.
Det er også et område, hvor priserne er helt i top; men jeg fandt da nogle knager, som jeg ikke købte, men det skulle jeg sgu have gjort!
Måske er de der stadig, når jeg kommer næste gang - hvem ved?

Det er rigtig sjovt at besøge butikken, hvor de har ALT i 'de grønne og røde mænd'. Det er jo ikke fordi, jeg vil have noget af det med hjem, men det er altså utroligt hvilken fantasi, der lægges for dagen.
Man kan få både tasker, drikkedunke, spillekort, puslespil ......... jeg kunne blive ved - det sælger, hvis blot der er en grøn gående mand eller en rød stående mand på!

Neukölln
Neukölln er et uudforsket området for mig. Her boede vi i en skøn lejlighed, som vi havde lejet af noget familie.
Området har rigtig meget at byde på, så der er lige noget planlægningsarbejde, inden vi kommer næste gang.

torsdag den 5. august 2010

Lavendler er en nødvendighed ...

Hvis man gerne vil forsøge sig med at lave lavendelsæbe selv - og det vil jeg - må man i gang med at høste blomsterne. Det har jeg netop gjort. De flotte stængler med de kønne lilla blomster er hængt til tørre; lad os se om de ikke bliver vekslet til lækre håndsæber i løbet af efteråret.

lørdag den 24. april 2010

Al begyndelse er svær

Det hele er Vivians skyld!
Har netop været i Tante Grøn i Odense og shoppe. Senere i dag skal vi til fødselsdag i Grindsted, hvor vi skal fejre min svigerindes 60 års fødselsdag. Og hos Tante Grøn kan man jo altid finde gaven til kvinden, der har alt.

Det blev til det smukkeste fuglehus - håber hun bliver glad for gaven.

Så kom jeg også lige til at købe garn til nogle viskestykker og køkkenhåndklæder.

Vivian er indehaver af forretningen, og hun er noget af det mest kreative og søde menneske, der findes. Hun fortalte mig om blog - især Karen Klarbæk ... og vups, hjemme igen sidder jeg allerede her og forsøger mig med blog.