fredag den 14. september 2012

Kort - til glæde og gavn

I flere år har jeg klippet figurer ud af diverse blade og magasiner. Jeg har købt 'gamle' påklædningsdukkeark, gemt flot indpakningspapir og dittobånd. Belemret venner og familie med nasseri af gamle billedlotterier, familiefotos, mormors gamle mellemværk og lignende.

Alt er nu organiseret forholdsvis fint, og jeg er gået i gang. Faktisk har jeg svært ved at holde op igen - det giver mig så meget at producere. Det er faktisk det vigtigste. Det luner selvfølgelig, at min far blev glad for sit fødselsdagskort.

Jeg fandt blandt andet min farfars gamle kørekortsbillede. Også min fasters gamle 'fødselsdagsbog' blev der klippet i.

Jeg uploader lige et par stykker mere, som er blevet kreeret indenfor de sidste par uger.

Dette var en bryllupshilsen til Louise og Frederik:


Og endelig 'bare' et efterårskort:

Her har jeg brugt noget fra Christine Clemmensens lykkeposer.
Blandt andet de fine gule prismer i øverste venstre hjørne. Kageservietten, som sammen med båndet har ligget i te nogle timer. Billetten og den flotte tekande er også små skatte, der var i nogle af lykkeposerne.
Christines logo og ditto fra butikken Cinnober er tyvstjålet - alt sammen i bedste mening :)

Kortet er også et eksempel på, at alt faktisk kan bruges. Sammen med lykkeposerne sendte Christine mig 'lidt ekstra guf'. Det var pakket fint ind i gult silkepapir og forsynet med pink tape.
Både silkepapir og tape blev limet ovenpå kortet, efter det var blevet stemplet og udvisket med tørfarve.

Stempler er uundværlige når du vil scrappe


Al begyndelse er jo svær - og dyr!

Jeg har samlet materiale til scraps siden julen 2009, hvor min søde datter, Katrine, gav mig bogen Scraps - et kursus i små mirakler. Bogen er desværre udsolgt fra forlaget, men jeg har fundet den ene af forfatternes, Christine Clemmensen, blog. Du kan se den her.

Købte gummistempler er fantastiske. Jeg har på det seneste investeret en lille formue, og min beholdning stiger støt. Det er dog billigt og nemt at udvide sortimentet med hjemmelavede stempler. Da jeg mangler nogle linoleumsknive, har jeg anvendt et total primitivt værktøj, men men de er blevet brugbare :)